Sider

tirsdag den 25. juni 2013

Vadehavskulturpakken siger tak for dejlige dage med fokus på egnens kultur!

En stor tak til alle der har været en del af Vadehavskulturpakken: elever, lærere, undervisere og selvfølgelig alle på det dejlige Klægager der var en perfekt ramme om kulturprojektet.

Vi håber, at alle inden de skal til at forberede aftenens snysk med lammefrikadeller og gode råd til dessert, vil kaste et blik på bloggens mange billeder, opskrifter, lydkompositioner og meget mere.

En stor tak til Kulturregion Vadehavet som har støttet Vadehavskulturpakken. 


fredag den 21. juni 2013

Fredag den 21. juni. Velkommen til Digeskolen fra Højer og Jejsing Friskole.

Fredag med vadehavskulturpakken.
Selvom vejret er lidt gråt i dag og det småregner, så er det dejligt på vaden, hvor der skal samles urter og med lidt held østers. Det hele krydret med Christian Lorenzens historier fra området.


torsdag den 20. juni 2013

Så er der serveret!

Friske østers lige hentet på vaden. En stor delikatesse som blev spist !




Skærbæk Distriktsskole & Møgeltønder Filialskole klar til en dejlig dag med vadehavskulturpakken.

Vadehavskulturpakken udfolder sig i takt med, at tågen letter. En dejlig dag venter.


                                Hvad er kultur? Anders Haahr inspirerer.

Hvad står menuen på i dag? Snysk, panysk, stegt flæsk, lammefrikadeller, brød med urter, kryddersmør med kveller, friske urter fra marsken/vaden og til slut et godt råd.

                                         Så skal vi på vaden efter urter.

Noldes univers med Helle Binding.

onsdag den 19. juni 2013

Efter frokost så skal der DANSES i laden!!

Maja og Kirsten leder Tønder Grundskoles engagerede dansere



Onsdag. 70 elever fra Tønder Grundskole oplever i dag vadehavskulturpakken udfolde sig.

Vadehavskulturpakken.
Igen i dag sætter vi spot på dele af den lokale kultur, som den har set ud tidligere, og perspektiverer den til I DAG.
Velkommen til Tønder Grundskole der skal tilbringe dagen på Tønder Museum, Højer Mølle og på den perfekte ramme om vadehavskulturpakken digegrevens gård, Klægager i Ballum.





tirsdag den 18. juni 2013

Tirsdag. 4. klasser fra Tønder Grundskole har en dag med Vadehavskulturpakken på Tønder Museum og Klægager i Ballum.

En dejlig dag til at opleve Vadehavskulturpakken.
Igen i dag skal elever opleve den lokale kultur.
Det dejlige vejr gjorde turen til Vaden til en dejlig oplevelse med bla. frisk kveller og såre som krydderi til frokosten.

Friske kveller, såre og gruppen på vaden med Erhardt og Christian



Vadehavskulturpakken mandag 17.juni

Velkommen til 77 elever fra Bredebro Filialskole og Løgumkloster Distriktsskole!
Fint vejr til Vadehavskulturpakken der igen i dag byder på:

Lydkunst med musiker og producer Anders Haahr.

Nolde og Vadehavet-marsken en billedkunst workshop med kunstner Helle Binding.

Museums turen der starter på Tønder Museum med fokus på sølv og kniplinger. Herefter videre til Højer Mølle.

Mad fra marsken og vaden. Her kokkereres efter anvisninger fra madmestrene Ruth Lorenzen-lokale egsnretter og Lea Neuberg-egnsretter med et moderne præg.
Elever på dette hold er også på vaden og i marsken for at finde urter, "ukrudt", østers og meget andet.

Frokost er selvfølgelig den fantastiske mad som køkkenholdet præsenterer.

Efter frokost trænger alle til at røre sig inden busturen hjem, så Kirsten & Maja spiller op til dans.





fredag den 14. juni 2013

Vadehavskulturpakken er nu i gang!!!

Torsdag d. 13. juni var første dag i projekt Vadehavskulturpakken.
4. klasserne fra Agerskov filialskole og Toftlund Distriktsskole var de første til at sætte fokus på egnens kulturhistorie.
Det blev til en dejlig dag på Den gamle digegreves gård, Klægager i Ballum, som med sin fantastiske beliggenhed dannede en fantastisk ramme, og på Museum Sønderjylland i Tønder og på Højer Mølle.

Se billeder fra dagen ved at gå ind på fanerne der dækker emnerne: Lyd, Mad, Billeder, Dans og Museet.